Vil du være en del af en førende eltavle-producent med stærk faglighed i Helsingør?
Hos Dansk Tavle Teknik søger vi en el-teknisk Projektleder, der vil være med til at designe og projektere tavle- og fordelingsanlæg til et væld af formål – fra boligtavler til store 7800A. hovedtavler.
Du bliver en del af et specialiseret projektteam med tæt samarbejde mellem konstruktion, produktion og kunder. Vi værdsætter faglig sparring, hjælpsomhed og en uformel omgangstone – og mange af os har lokal tilknytning.
Dit arbejde som projektleder vil omfatte rådgivning, koordinering og design af el-tekniske løsninger, og du bliver en nøgleperson i at sikre, at vores projekter bliver leveret til tiden og i høj kvalitet.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. inkludere:
- Håndtering af projektspecifikationer, planlægning og dokumentation.
- Design af funktionelle løsninger i CADdy++ og PCSCHEMATIC.
- Afdække kundens behov og omsætte dem til effektive tekniske løsninger i tæt samarbejde med både kunde og produktion.
- Definering af tekniske krav ved indkøb af specialkomponenter fra underleverandører.
- Teknisk støtte under produktionens kritiske faser, montage og test.
Din profil:
- Du har en el-teknisk uddannelsesbaggrund, fx som el-installatør, maskinmester eller elektriker.
- Du er måske el-overmontør eller projektleder fra el-branchen og klar til nye udfordringer
- Kendskab til design og projektering af el-tekniske løsninger, gerne med CADdy++ og PCSCHEMATIC, er det en fordel.
- Du er skarp til både engelsk og dansk.
- Du arbejder selvstændigt, tager initiativ og trives med ansvar.
Derfor skal du vælge os:
Hos Dansk Tavle Teknik får du mere end bare et job:
- Ansvar for egne projekter, muligheden for at arbejde i et erfarent og dybt specialiseret team.
- Et spændende og alsidigt job, hvor du er tæt på både kunden og produktionen.
- Et godt fagligt fællesskab, hvor samarbejde og hjælpsomhed er i højsædet.
- Fleksibilitet og frihed under ansvar.
- Gode udviklingsmuligheder for den rette profil.
- En god omgangstone med højt til loftet og et stærkt fællesskab med flere sociale arrangementer i løbet af året.