Maskinmestrenes Forening
Forside / Maskinmestrenes forening
Vil du vide mere?
Skriv eller ring til os – vi sidder klar til at hjælpe dig mandag til torsdag mellem kl. 9.00 og 15.00 samt fredag mellem kl. 9.30 og 15.00. Du kan kontakte os på mf@mmf.dk eller telefon +45 3336 4920
Velkommen til Maskinmestrene Forening
Vi er en organisation for flere end 15.000 tekniske ledere, dual officers og tekniske managers offshore, som er uddannet fra en maskinmesterskole eller et maritimt uddannelsescenter.
Maskinmestre arbejder i blandt andet produktions- og industrivirksomheder, på kraftværker, rensningsanlæg og i energiforsyningsselskaber samt inden for offshore vind-, olie- eller gasproduktion. De kan også være ansat som tekniske ledere på hospitaler og i andre større bygningskomplekser, udvikle energieffektivisering både til lands og til søs eller beskæftige sig med service, handel og rådgivning.
Maskinmestrenes Forening varetager medlemmernes interesser
Maskinmestre er både ledere og arbejdstagere, og vi tilbyder individuel juridisk og økonomisk rådgivning om alle former for løn- og arbejdsvilkår. Foreningens bestyrelse forhandler, opsiger og indgår desuden en lang række kollektive overenskomster på medlemmernes vegne. Mange opgaver løses i tæt samarbejde med talsmænd, brancheråd og øvrige tillidsrepræsentanter.
Udadtil varetager vi medlemmernes interesser nationalt og internationalt gennem samarbejde med en lang række organisationer og ved at være repræsenterede i råd, nævn og udvalg, der har indflydelse på forhold omkring maskinmestrenes virke. Foreningen er partipolitisk neutral og økonomisk uafhængig.
Maskinmestrenes Forening er stiftet i 1873 og har til huse på Sankt Annæ Plads 16 i København.
maskinmestre er
allerede medlemmer