Hvad søger du?

Maskinmestrenes Forening deltager i møde om trusselsbilledet i Det Røde Hav

Med udgangspunkt i de søfarendes sikkerhed deltog Maskinmestrenes Forening til møde hos Danske Rederier i forbindelse med en orientering om trusselsbilledet i Det Røde Hav.

Krigen mellem Israel og Hamas har i løbet af indeværende uge haft direkte konsekvenser for et norsk tankskib, et Maersk containerskib samt senest i dag fredag den 15. december 2023 to skibe tilhørende henholdsvis et tysk og et schweizisk rederi. Nævnte skibe har alle været tæt på at blive ramt eller er ramt af missiler, der er affyret af Houthi-bevægelsen i Yemen eller af andre, som støtter Hamas i konflikten. Netop Houthi-bevægelsen har truet med at angribe alle skibe med kurs mod Israel.

Møde i Danske Rederier
På grund af den eskalerende situation i Det Røde Hav, blev der i går afholdt møde mellem Danske Rederier og de overenskomstbærende organisationer (Metal Maritime/CO-Søfart, 3F Sømændene og Maskinmestrenes Forening).

På mødet blev de organisationerne informeret om situationen, som den så ud i går, herunder hvilke nationale og internationale initiativer og tiltag der er igangsat, eksempelvis militær tilstedeværelse og opbygning af disse samt udvidelse af disses mandater.

Danske Rederier informerede om, hvilke tiltag medlemsrederierne har sat i gang med henblik på de søfarendes sikkerhed, herunder ruteomlægning. Senest har Maersk Line valgt at stoppe al containertransport i Det Røde Hav efter angreb. Et tiltag vi hilser velkomment af hensyn til de søfarendes sikkerhed.

Parterne blev enige om at følge udviklingen og holde tæt kontakt, samt at samarbejde om fælles henvendelser til regeringen, de relevante myndigheder og internationale organer, om fælles ønskede tiltag.

Andre relaterede nyheder

Ytringer i dit ansættelsesforhold – er du klar på konsekvenserne?

Ytringsfriheden er som grundlovssikret rettighed også gældende i den enkeltes ansættelsesforhold. Med friheden følger dog et...

Læs mere

Weekender og fridage skal stadig tælles med i de 120 sygedage

Østre Landsret har ved en dom i 2020 taget stilling til, hvordan sygedage efter 120-dages reglen...

Læs mere

Vores pensionsordning i PFA er blevet forbedret pr. 1. april 2022

TIL DIG MED PENSIONSORDNING I PFA Vi er glade for at fortælle dig, at Maskinmestrenes Forening...

Læs mere

Visionerne for fremtiden i centrum for Energikonferencen 2025

PP-præsentationer fra dagen – Hent fil Mandag 28. april løber den tolvte udgave af landets vigtigste,...

Læs mere