Aarhus Maskinmesterskole har fået installeret en ny maskinrumssimulator, og med den har skolen et nyt redskab fra den helt store værktøjskasse til at klæde de studerende på den maritime valglinje på til karrieren på havet.
Maskinmestrenes Forenings podcast, Maskinrummet, har mødt adjunkt Anne-Mette Trebbien og lektor Flemming Pedersen, der begge underviser i simulatoren, til en snak om, hvad den kommer til at betyde, eksempelvis når det gælder undervisning i fremtidens brændstoffer.
Simulatoren har nogle virkelighedsnære kvaliteter, som kan presse brugerne lidt ekstra. Ikke alene kan underviserne stressteste de studerende med blinkende og hylende alarmer, et sæt højtalere kan også producere det samme støjniveau, der ville gøre sig gældende i et rigtigt maskinrum.
»Hvis vi laver et hul i skibet, så det tager vand ind, så kan vi faktisk ofte opleve, at folk agerer som om, det tager vand ind. Panikken breder sig, selvom de kan stå og kigge ned i atriummet og se, at der ikke sker noget,« fortæller Flemming Pedersen, der selv er uddannet fra AAMS i 1985.
Relaterede podcasts
- #124 Ny strøm på vej til Kattegat
- #123 Elteknisk overblik kobler opgaverne sammen
- #122 Ung leder har tavlen fuld
- #121 Maritimt iværksætteri med mange perspektiver
- #120 Maskinmester in english – ikke uden udfordringer
- #119 Samfundsbærende uddannelse skal fastholde bredden
- #118 Atomfysik for maskinmestre
- #117 Aspiranter med ambitioner
- #116 I rotation mellem offshore og AI
- #115 Netværk for alt i verden