Søren Kart Stevns og Søren Høgh Pedersen har fulgtes ad rent arbejdsmæssigt siden de rendte ind i hinanden på Aarhus Maskinmesterskole for efterhånden en håndfuld år siden.
Studietiden blev afsluttet i foråret 2024 med et fælles bachelorprojekt hos virksomheden Hydrogen Valley i Hobro, hvor de begge to sidenhen er blevet fastansatte som tekniske projektledere. Maskinmestrenes Podcast har mødt de to til en snak om deres parløb, delte ambitioner og de forskelligheder, der gør dem til at godt fagligt match – og værdifulde kompetencer i virksomheden.
»Meget af vores arbejde er projektdannelse – altså en incubator-rolle for projekter af Power-to-X-karakter. Det handler også om, hvordan vi får lavet en god ansøgning, samlet et godt konsortium med en realistisk ramme, og hvordan vi sikrer, at alle har det samme fælles mål,« forklarer Søren Kart Stevns.
Både han og Søren Høgh Pedersen har som en del af jobbet taget den såkaldte intensive projektlederuddannelse hos Aros Business Academy i Aarhus. Den har givet dem vigtige værktøjer til opbygning af projekter, idégenerering, tids- og kommunikationsplaner, ledelse og meget andet.
»Det har været ekstremt godt og megagivende. Vi er lige blevet færdige med uddannelsen her i efteråret 2024, og det gør bare, at vi endnu bedre kan gribe de her opgaver. Det er det første skridt på vejen mod at blive rigtig dygtig,« siger Søren Høgh Pedersen.

Listen to “#65 Søren og Søren har Danmarks bedste, første job” on Spreaker.
Relaterede podcasts
- #113 Maskinmester gør IT-forskning håndgribeligt
- #112 Teknik, mennesker og vedligehold følges ad
- #110 Ledelse i en treenighed af samarbejde
- #109 Topchef med åben dør
- #108 En blød kunstart og ikke bare data
- #107 Danmark har ikke råd til at mangle maskinmestre
- #106 Fremskridt i det rigtige tempo
- #103 Årgang ’85 knoklede sig til fællesskabet
- #102 Årets underviser brænder for sit fag
- #101 Når teknik og politik spiller sammen