Med etableringen af et nyt netværk for økonomi vil Maskinmestrenes Forening give deltagerne mulighed for at udveksle viden og erfaringer, der kan give inspiration til arbejdet. Tovholder og koordinator på netværket er maskinmester Rasmus Egedal Lynge, der er Director of Sales & Business Development i FORCE Technology.
I denne udgave af Maskinmestrenes Podcast kan du møde Rasmus samt assisterende netværkskoordinator – og maskinmester – Johan de Place fra OMØ og Peter Nordgaard, der er økonom og skal holde oplæg på netværkets første møde.
Møderne i netværket – planen er tre-fire om året – skal handle om det, der er vigtigt i deltagernes hverdag og virksomheder. Det kan være alt fra indkøb over ESG til investeringer og uforudsete driftsomkostninger, kunstig intelligens i regnskabet, beregning af dækningsbidrag, Power BI og meget andet.
»Networking er selvfølgelig også en stor del af det, så man kan dele sine erfaringer. Og så kan det da være, at nogen bliver inspireret til at skulle noget mere med økonomien, det kunne være fantastisk,« siger Rasmus Egedal Lynge.
Relaterede podcasts
- #123 Elteknisk overblik kobler opgaverne sammen
- #122 Ung leder har tavlen fuld
- #121 Maritimt iværksætteri med mange perspektiver
- #120 Maskinmester in english – ikke uden udfordringer
- #119 Samfundsbærende uddannelse skal fastholde bredden
- #118 Atomfysik for maskinmestre
- #117 Aspiranter med ambitioner
- #116 I rotation mellem offshore og AI
- #115 Netværk for alt i verden
- #113 Maskinmester gør IT-forskning håndgribeligt